Mit fulde navn er Stine Aagaard Mathieu. Jeg blev født Aagaard og beholdte navnet til minde om mit danske efternavn, som ingen udlændinge kan udtale rigtigt og tog i stedet min mands franske efternavn, som ingen danskere kan stave rigtigt.
Jeg blev gift med David, som er fransk canadier, og sammen har vi Amélie på 6 og Frida på 4 år. David og Jeg mødtes på RUC i Danmark, da David blev udvekslet til det lille ukendte land i Norden, som han syntes lød mest eksotisk. Jeg gik på RUC for at genfinde mine danske rødder efter 4 år i udlandet. Mine forældre syntes ikke, at jeg skulle på universitetet i USA eller England, som mine medstuderende fra den Amerikanske Internationale Skole i Budapest, for det var vigtigt at komme tilbage til sit hjemland og finde ud af, hvor man kommer fra, mente de.
Tilbage til rødderne
Jeg søgte ind på HIB, den internationale linje, mødte David fra Quebec og tog med til Montreal som udvekslingsstuderende 1 år. Så tog vi tilbage til Danmark og er blevet hængende i nu 10 år. Måske for altid, måske ikke. Det er ikke let at være udlænding i Danmark, og jeg begynder så småt selv at mærke udelængslen igen.
Jeg startede Flerkulturelle familier sammen med Mette Weber, fordi jeg interesserer mig for alt det der sker, når man skal svare på, hvor man kommer fra. Hvis man ikke er afklaret med det, så kan det sætte et væld af tanker og følelser i gang.
Det gør ondt at være kulturelt forvirret
Jeg mærkede første gang, hvad det ville sige at være dansk teenager, da jeg flyttede til Ungarn med mine forældre som 17-årig og popularitet og udseendet betød intet imens personlig balance og intelligens banede vejen frem på den internationale skole. Jeg oplevede, hvordan min israelske skolekæreste blev forvandlet, da han kom ind til det israelske militær, og jeg flyttede ned til ham som 20-årig. Jeg mærkede hvor meget, jeg havde forandret mig efter at have været væk i 4 af mine teenage-år, da jeg flyttede tilbage til Danmark og skulle etablere forbindelsen med gamle og nye venner. Jeg mærkede, hvor ensomt det var, at befinde sig langt væk fra Danmark som udvekslingsstuderende i Montreal uden rigtigt at have fået afklaret, hvor jeg kom fra, før jeg var taget afsted igen.
Jeg oplevede, hvor ondt det gjorde at min udenlandske mand ikke følte sig velkommen i det land, jeg selv havde savnet og alligevel ikke rigtig kunne finde roen i igen. Jeg mærkede angsten for, at mine børn ville blive mindst lige så kulturelt forvirret som mig, da min mand første gang talte om at rejse tilbage til Quebec. Jeg mærkede hvor meget det betyder, ikke at vide rigtigt hvem man er, da jeg gik ned med stress, og hvilken lettelse det er at acceptere, at der kun er en som mig og det er godt nok ikke at være som de andre. Jeg passer ikke helt ind nogen steder, til gengæld kan jeg tilpasse mig alle steder.
I dag mærker jeg glæden ved at høre mine døtre veksle mellem fransk og dansk som det naturligste i verden. Jeg mærker glæden ved at møde andre familier, som taler mindst et sprog ved spisebordet og har gennemlevet de samme kulturelle konflikter i parforholdet og med svigerfamilien. Jeg mærker lettelsen ved at kunne grine over de kulturchok vi har haft, første gang vi mødte svigerfamilien. Og jeg mærker lettelsen ved at kunne tale om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi vil bo nu og i fremtiden, uden at blive panisk angst for at miste mig selv og mine danske rødder.
Min egen vej
I dag driver jeg min egen virksomhed, møder andre fantastiske iværksætter som Mette Weber på min arbejdsplads La Oficina på Frederiksberg. Jeg er uddannet journalist, jeg valgte faget fordi jeg tænkte at den rejsende tilværelse og passionen for at skrive og formidle kunne forenes fint hvis man arbejdede som korrespondent. Det har jeg stadig til gode. I min biks producerer jeg video til kampagner og hjemmesider, klip til tv, tilrettelægger online kampagner med sociale medier og underviser i videoproduktion. Læs mere om hvad vi laver i Mathieu Media
Jeg kører flerkulturelle familier sammen med Mette Weber af ren passion og personlig interesse. Jeg håber at støde på en masse internationale danskere og høre om deres personlige gode og dårlige oplevelser med at være ude og hjemme, og hvordan I tackler de små udfordringer i dagligdagen. Hvis du har mod på at fortælle os din historie, så send den fluks, så lægger vi den på! Mit ønske er at vi får en hel familietavle af billeder og gode historier om flerkulturelle familier.
PS. Hvis du ikke er blevet træt af at læse om mit liv endnu, så er der mere… Kristeligt Dagblad skrev et portræt af mig, fordi jeg har fødselsdag den 1. januar. Selvom jeg selv er journalist var det grænseoverskridende at se sit liv på skrift. Læs artiklen Hun rejste fra pop til indsigt
