Verdensborger og fuldtidseventyrer ?
Mit navn er Mette Weber. Jeg er født med dansk blod i årene i København, men oplever mig i dag som verdensborger og international dansker.
Jeg er blevet kaldt Metty, Metti, Meta, Mitti de mange år jeg har boet udenfor Danmark. Jeg har følt mig anderledes og fremmed, er blevet misforstået og følt mig uhøflig, fordi jeg ikke kunne udtrykke mig godt nok på det sprog, der blev talt i det land, der i en periode var mit hjem.
Jeg er født eventyrer, og det tror jeg for øvrigt, at alle mennesker er. Vi bliver født nysgerrige og modtagelige, med lyst og mod til at opleve, samt vilje til at udforske. Jeg har fået eventyrerne ind med modermælken. Hørt om dem, når min far fortalte om sine rejser som radiotelegrafist i flyvevåbnet på Grønland og i Kenya, dengang rejsen i sig selv var en oplevelse og et eventyr og det tog lang tid at komme fra et sted til et andet.
Jeg spiller på de rigtige tangenter, spiller godt med andre, og jeg spiller rent, da livet har lært mig at spille falsk ikke dur på den lange bane
Bliver man rodløs af at flytte rundt i verden?
Jeg har flyttet mere end 20 gange i mit liv første gang som 12 årig. Mange spørger mig om jeg ikke er blevet rodløs af det. Det er jeg ikke. De mange flytninger har derimod givet mig mulighed for lære mig selv at kende, prøve nyt, turde mere, accepterer forskelligheder, lært mig rigtig meget om mig selv og andre mennesker med andre kulturer. Lært at man kan gøre ting på mange forskellige måder, frem for at tro at vi danskere har patent på den rigtige måde Derfor brænder mit hjerte for dem, der bevæger sig rundt i verden. For integration. Jeg brænder for at danne bro mellem kulturer. Skabe kulturmøder i stedet for kultur sammenstød.
Før e-mailen og Internettet eksisterede og få danskere vidste hvor Kota Kinabalu lå, boede jeg fra 1991 og tre et halv år på Borneo. Det var rigtig svært at flytte dertil, fra mit meget anderledes liv i Danmark, som sygeplejelærer, så jeg fik en depression. Dette samt de mange tab, sorg, smerte, brud, kriser og oplevelser bearbejdede jeg i bogen “Når Penelope rejser med – Udstationering for hele familien”. Det er en stor glæde for mig, fortsat i dag at modtage positive kommentarer om, hvordan den blandt andet hjælper til, at man ikke føler sig alene i verden med sine forvirrede og ambivalente følelser, der opstår når man flytter til et nyt land. Mange tænker hvor svært kan det være at flytte til et nyt land, når man som udstationeret, har “tjenestefolk” , en flot bolig, har masser af spændende oplevelser, kan rejser og tjener gode penge. Det kan være rigtig svært og sværere end mange tror. Derfor ønsker jeg at hjælpe dem der gør det, enten af lyst eller nød.
Hvad lærte jeg undervejs !
Udover min opvækst og uddannelse til sygeplejerske og sundhedsplejerske har seks begivenheder haft særlig stor indflydelse på, hvor jeg befinder mig i mit liv i dag og hvorfor jeg brænder for at danne bro mellem mennesker og nedbryde fordomme.
Den første, da jeg i 1991 som 40 årig af kærlighed til min mand nummer to, valgte at flytte med ham til Kota Kinabalu på Borneo. Den anden, da jeg i 1998 sammen med to andre skrev “Når Penelope rejser med – Udstationering for hele familien”. Den tredje, da jeg i 2000 uddannede mig til konfliktvejleder på Center for konfliktløsning i Danmark. Den fjerde da min søn fik testikel kræft og jeg opdagede at det var muligt og givende at pendle mellem to verdensdele med mit transportable “ firma “cope – on top of the world” Den femte da jeg i 2004 besluttede at arbejde professionelt med coaching af dansktalende udstationerede, gik i gang med min egen coaching uddannelse på ICA over nettet. Og sidst men ikke mindst den sjette, da jeg i december 2008 flyttede tilbage til Danmark, og som 59 årig blev konsulent med CVR nummer og hele svineriet samt kontor faciliter på La Oficina. www.laoficina.dk
Jeg sætter min hat som jeg vil
Jeg sætter min hat som jeg vil
Fra at gå med timemanageren under armen som sygeplejelærer i 10 år, har de 17 år som “medfølgende” hustru 5 forskellige steder i verden lært mig om forandringsprocesser, at være til stede, der hvor jeg er, og at vælge til og fra.
Jeg synes jeg går i store sko, stiletter og kondisko, kan lide at der er højt til loftet og tror på “Kardemommeloven” hvor man kan gøre lige hvad man vil, når blot man respekterer andre og husker at stikke fingeren i jorden.
Vil du vide mere så mød mig på min website og blog på Linkedin
