Multikulturel virkelighed
De mange år jeg har levet i en multikulturel virkelighed, 5 forskellige steder i verden, har gjort mig til international dansker og i dag føler jeg mig som verdensborger. Jeg har mødt rigtig meget fattigdom og følt mig magtesløs – det sætter spor. Jeg har også samtidigt mødt solidarisk fællesskab og gensidigt hensyn og omsorg. Jeg har lært at klare mig i ude i verden, men også i mødet med andre mennesker i andre kulturer, lært hvordan jeg må, kan og skal bidrage til at verden kan klare sig.
Jeg arbejder derfor på individ plan på et verdensborgerligt fællesskab. Store og idealistiske ord vil nogen mene ord. Og det lykkes bestemt slet ikke hver eneste dag, da jeg jo også kun et produkt at min virkelighed og min historie. Men min intention og vision er klar og jeg gør, der hvor jeg er, hvad jeg kan, for at være med til at ændre til en verdensborgerfred. Jeg synes jeg som enkelt individ har ansvar for den jord jeg lever på og ønsker at have et fællesskab og tage gensidigt hensyn til de mennesker der lever på den. Et forpligtende og livgivende globalt skæbnefællesskab.
“Vi må uddanne verdensborgere” Peter Kemp
Peter Kemp, filosof og forfatter skriver i sin bog ” Verdensborgeren som pædagogisk ideal” at vi må uddanne verdensborgere og det skal ske, allerede i skolen. Han mener dermed at vi ikke pr. automatik er verdensborgere, det er noget vi må uddanne os til.
Dette hænger fint sammen med mit syn på en verdensborger. Som sundhedsplejerske synes jeg naturligvis det ville være fint at begynde allerede i børnehaven temaer som kultur, kulturforståelse, tværkulturel kommunikation, samarbejde, konfliktløsning og forandringsprocesser. I grundskolen ville det være klogt at fokusere på fag som verdenssamarbejde, interkulturelle kompetencer, etik og menneskekundskab. På den måde kan man få kendskab til hvordan der skabes frugtbar kontakt mellem mennesker uanset farve, køn og hvordan vi kan skabe en bedre verden.
Samtidig mener Peter Kemp, at vejen frem på det politiske og strategiske plan, må være at vi skridt for skridt samler verden i større og større politiske enheder, der står vagt om de lokale, regionale og nationale forskelle. Eksempelvis skal Europa’s grundlov værne om nationalstaterne samtidig med at den giver en samlet styrke til at værne om verdensfreden. Det er ikke nok at se sig selv som borger i verdens, man skal have redskaber så man kan begå sig i verden.
I 60’erne var USA på randen af racekrig, i dag er Barack Obama valgt til USA’s præsident. Det nytter at tænke anderledes og nyt og det nytter at handle. Visioner bliver til virkelighed såfremt vi arbejder på dem.
Sara,s fødselsdag. kort efter hun flyttede til Seattle i februar 2010
Verdensborgeren Sara
På billedet ser du Sara. Sara er 7 år og Third Culture kid. Sara,s mor Kirsi er finsk, hendes far er fra Ungarn. Sara har boet i Finland, Danmark, og bor nu i USA for anden gang i sit kort liv. Sara vokser op i en flerkulturel familie og hun ER allerede verdensborger i tænkning og adfærd, fordi hun bliver uddannet til at være det. Hun er så heldig at have forældre der støtter og hjælper hende til at blive en ansvarlig verdensborger . Dem ville jeg ønske vi havde lidt flere af.
Jeg gør hvad jeg kan
Jeg gør i dagligdagen hvad jeg kan for at leve op til idealerne til en verdensborger, skabe bro mellem kulturer og nedbryde fordomme når jeg underviser i interkulturel forståelse og kompetencer og på spørgsmålet “hvorfor jeg underviser og arbejder med det”, svarer jeg som sandt er, at det gør jeg fordi jeg ikke kan lade være. Jeg synes det er min pligt at give noget til andre. Jeg er frivillig konfliktrådgiver i Center for Konfliktløsning og mentor i Kvinfo. Det er mit spinkle bidrag til “uddannelse” af verdensborgere . Ud over denne blog , som jeg har jeg sammen med Stine Mathieu har vi også den flerkulturelle familie på facebook og en tilsvarende gruppe på Linkedin.
Det kunne være spændende at høre , hvad du gør for at uddanne dine børn til verdensborgere ?
